Du behøver ikke rangere på "pandekager" for at få pandekage-trafik

I del 1 nævnte jeg, at de store søgeord kun er toppen af isbjerget. Her dykker jeg ned i det fund, der har de mest direkte konsekvenser for, hvordan du bør tænke om din madblog.

De fleste madbloggere fokuserer på de store søgeord. "Pandekager", "frikadeller", "lasagne". Det er forståeligt – tallene er imponerende. Men dataen viser noget andet: hovedsøgningen er næsten altid den mindste del af den samlede trafik for et emne.

"Pandekager" har 60.000 månedlige søgninger. Det er et af de mest søgte madrelaterede ord i Danmark. Men i datasættet fandt jeg 945 andre søgeord, der alle handler om pandekager – bare med en variation.

Bananpandekager, amerikanske pandekager, madpandekager, protein pandekager, pandekager uden æg, spinatpandekager – tilsammen har de en volumen på 231.000, næsten fire gange hovedsøgningen.

Det betyder, at den blog der kun har én pandekageopskrift – uanset hvor godt den rangerer – går glip af fire femtedele af al pandekage-trafik. Og den blog, der dækker emnet i dybden med variationer, kan samle mere trafik end den der rangerer nummer ét på hovedsøgningen.

Pandekager er ikke en undtagelse – det er reglen. For frikadeller er mønsteret endnu tydeligere: hovedsøgningen udgør kun 19% af den samlede trafik.

Kyllingefrikadeller, fiskefrikadeller, græske frikadeller, squash frikadeller, mormors frikadeller – hver for sig små, men tilsammen store. Og "aftensmad" er endnu mere spredt ud: over 800 variationer, fra "nem aftensmad" til "lækker aftensmad weekend" til "aftensmad til mange".

Det er det mønster, der gik igen, hver gang jeg dykkede ned i en ny kategori i datasættet. Hovedsøgningen er aldrig mere end en femtedel til en fjerdedel af den samlede trafik.

De største madblogs rangerer ikke på "bananpandekager" fordi de har én fantastisk opskrift. De rangerer, fordi de har ti pandekage-opskrifter, der tilsammen fortæller Google: det her er stedet for pandekager.

Det er mekanikken. Og det er den, de store blogs ikke har nogen interesse i, at du kender. For jo længere du bruger tid på at jagte de store søgeord – dem de allerede sidder tungt på – jo længere har de dem for sig selv.

Men mekanikken virker lige så godt for dig. Du skal bare bygge den op.

Og så sker der noget: Google begynder at se din blog som stedet for bananpandekager. Pludselig dukker du også op på det store søgeord – ikke fordi du jagtede det, men fordi du dækkede emnet i dybden.

Det er sådan de store blogs har gjort det. Forskellen er, at du nu ved, hvordan det virker. Og konkurrencen på variationerne er ofte minimal – "bananpandekager med havregryn" har en brøkdel af den konkurrence, som "bananpandekager" har. Du kan realistisk komme i top 3 på de små søgeord inden for uger, ikke år.

Gør det med 10 emner à 5 variationer, og du har 100.000-200.000 besøgende om måneden. Bygget kun på søgeord, som de store blogs ikke gider kæmpe om.

Variationerne er ikke tilfældige. De følger klare mønstre, som går igen på tværs af hele datasættet. Når nogen søger efter en variant af en opskrift, falder søgningen næsten altid i en af disse kategorier:

De fem typer kan kombineres systematisk. Har du en pandekageopskrift? Så har du potentielt fem nye opskrifter: bananpandekager med havregryn (ingredienstilføjelse), pandekager i ovn (tilberedning), nemme pandekager (egenskab), pandekager uden æg (fravalg) og amerikanske pandekager (stil).

Vil du se de præcise tal for hver variationstype? Den er i rapporten →

I stedet for at jagte de store søgeord, bør du vælge de emner du allerede dækker – og gå i dybden med variationer.

Start med dine mest besøgte opskrifter. Hvilke variationer mangler du? Har du pandekager men ikke bananpandekager? Frikadeller men ikke kyllingefrikadeller? Hver variation er en ny indgang, der bringer læsere ind – og leder dem videre til dine andre opskrifter inden for samme emne.

Det er en strategi, der belønner vedholdenhed med tiden. Du behøver ikke skrive 50 opskrifter i næste uge. Men hvis du hver uge tilføjer én variation til et af dine kerneemner, har du efter et år bygget en dybde, der er svær at konkurrere med.

I del 3 ser jeg på et andet mønster i datasættet: sæsonsøgninger, og hvorfor gennemsnitstallene skjuler den virkelige historie. Og i del 4 samler jeg det hele til fem konkrete handlinger.

Og hvis du vil se de præcise variationer og volumetal for dine egne emner – det hele er i rapporten. Skriv til mig, så sender jeg den.