Søgemaskineoptimering af blogindlæg – Det perfekte SEO-optimerede blogindlæg

Du har sikkert spurgt dig selv, “Hvordan søgemaskineoptimerer jeg mine indlæg?”

Søgemaskineoptimering af dine blogindlæg er vigtigt for at sikre, at dine potentielle læsere finder frem til dit velskrevne indhold. Faktisk kan SEO-optimering gøre forskellen fra et par hundrede besøgende om måneden til flere tusinde!

De helt store blogs i Danmark får flere hundredetusinde besøgende om måneden, alt sammen fordi deres blogs er søgemaskineoptimeret til de rigtige søgeord og indeholder det indhold, som folk søger efter.

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg, der går helt i dybden med hvordan man søgemaskineoptimerer et blogindlæg. Har du godt styr på teknikken, så fortsætter du bare med at læse dette indlæg, ellers vil jeg anbefale at du læser det andet indlæg først.

I dette indlæg får det hele opsummeret og sammenkogt til en kort guide – Det perfekte SEO-optimerede blogindlæg.

Guiden kan du bruge som checkliste, før du udgiver nye indlæg, og kan både bruges af bloggere samt virksomheder, der ønsker at søgemaskineoptimere deres blogindlæg.

soegemaskineoptimering blogindlaeg - Bloggerspace

Det perfekte SEO-optimerede blogindlæg indeholder

  • H1 overskrift med dit søgeord
  • Billede, hvor søgeordet er en del af filnavnet
  • ALT-tekst til billeder, hvor søgeordet indgår
  • H2 underoverskrift med dit søgeord eller sekundære søgeord
  • Forklarende brødtekst, hvor dine søgeord samt relevante synonymer indgår
  • En lille håndfuld interne links til andre relevante sider på din blog
  • H2 eller H3 underoverskrift til inddeling af afsnit, hvor dine søgeord fremgår
  • Mere brødtekst, gerne med links til andre relevante eksterne sider, der hjælper læseren videre i sin søgen efter information
  • Flere billeder eller illustrationer navngivet med dine søgeord, inklusiv ALT-tekst
  • Eventuel overskrift til opskriften, hvis dit blogindlæg indeholder en opskrift. Her kan du passende indsætte links til relevante opskrifter, hvis de passer ind.
  • Opskrift sat ind med et opskriftsplugin, der understøtter “Structured data“.

Grødgrisen fik 1.240% flere besøgende fra Google på 6 mdr

Groedgrisen-SEO-case1

Med denne “opskrift” gik Grødgrisen gik fra 43 til 576 besøgende fra Google – Hver dag! Altså en stigning på 1.240% over en periode på kun 6 måneder.

Hvis du har spørgsmål til søgemaskineoptimering af dine blogindlæg, så er du mere end velkommen til at stille dem i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig på vej! 🙂

God arbejdslyst fra Bloggerspace!