14 måder at tjene penge på en blog

Det behøver ikke være svært at tjene penge på din blog

Der er mange måder at tjene penge på en blog i 2023. Herunder finder du 14 eksempler som inspiration til din egen blog.

Tjen penge på en blog

Influencermarketing

Influencermarketing giver gode penge, men kræver tid og en konstant indsats for at tjene penge på den lange bane. Her arbejder du med:

  1. Sponsoreret indhold på sociale medier: Du samarbejder med virksomheder og brands for at skabe sponsoreret indhold til dine sociale medier.
  2. Sponsorerede blogindlæg: Du samarbejder med virksomheder og brands for at skabe sponsoreret indhold til din blog. Dette kan omfatte sponsorerede indlæg, sponsorerede opskrifter eller sponsorerede produktanmeldelser.

Indholdsproduktion

Du kan tjene penge ved at producere indhold til købestærke kunder med fornuftige budgetter, som oftest små og mellemstore virksomheder. Dette kan være i form af:

  1. Fotografering: Som professionel content creator har du praktisk erfaring, og er vant til at skabe flotte billeder, der performer, til dine egne medier. Disse billeder vil virksomheder eller andre bloggere gerne betale dig for at skabe for dem.
  2. Videoproduktion: Laver du videoindhold til dine egne medier, kan du med fordel levere indhold til virksomheder, som efterspørger netop de kompetencer, du har tilegnet dig gennem dit arbejde med dit eget videocontent.
  3. Blogindlæg for virksomheder: Som blogger har du gode muligheder for at skrive blogindlæg for virksomheder på deres egne hjemmesider, enten i form af gæsteindlæg eller indlæg, som udgives i virksomhedens navn.

Konsulent/freelancer

At være konsulent eller freelancer kan være et godt supplement til dine andre indtægter. Her kan du fx tilbyde:

  1. Coaching: Du kan bruge din ekspertise og erfaring som blogger til at tilbyde rådgivning eller coaching til andre i samme branche som dig.
  2. Tekstforfatning/SEO: Som blogger vil du ofte have opbygget nogle solide færdigheder indenfor SEO og tekstforfatning, som du med fordel kan hjælpe andre bloggere eller virksomheder med.
  3. Social Media Management: Med dit indgående kendskab til sociale medier kan du hjælpe virksomheder eller andre bloggere med at forbedre deres profiler og opnå resultater på fx Facebook, Instagram, TikTok m.m.
Tjen penge på en blog

Egne produkter

Du kan også tjene penge ved at sælge dine egne produkter på din blog. Her skal du bare vælge om du foretrækker fysiske eller digitale produkter:

Fysiske produkter

At sælge fysiske produkter er håndgribeligt og “nemt” at komme i gang. Her er du dog ofte bundet af de fysiske omstændigheder ved at skulle have lager og håndtere produkterne.

  1. Bøger: Hvis du har et stort og engageret publikum, kan du som fx madblogger muligvis sælge din egen kogebog med dine opskrifter.
  2. Eget brand af produkter: Alt efter hvilken niche/branche, du arbejder med, vil der være rigeligt med muligheder for at lave dit eget brand af produkter. Har du fat i målgruppen og kan nå ud til dem gennem dine medier, har du i princippet en gratis markedsføringskanal, du kan sælge dine produkter gennem.

Der findes også services som f.eks. dropshipping og lagerhotel, som kan hjælpe med det praktiske aspekt i at have fysiske produkter. Vi kommer ikke til at uddybe nærmere her i indlægget, men du kan med fordel læse mere hvis fysiske produkter er noget for dig.

Digitale produkter

At sælge digitale produkter er ekstremt skalerbart og hverken afhængigt af tid eller sted. Det kræver dog lidt teknisk snilde og viden indenfor digital marketing.

  1. E-bøger: Hvis du har et stort og engageret publikum, kan du muligvis sælge dine egne e-bøger med dine opskrifter.
  2. Medlemskaber: Har du ekstra funktioner eller indhold på bloggen, som dine besøgende kan købe sig adgang til, så har du mulighed for at skabe en stabil indtægt på at sælge medlemskaber til dit indhold.

Fordelen ved digitale produkter er at produktet kun skal produceres en gang, derefter kan det kopieres “uendeligt” – Hvorved avancen ved den slags produkter er næsten 100% når først produktions- og udviklingsomkostningerne er tjent hjem.

Avance: Avance er den del af en virksomheds indtjening, der er tilbage, når alle omkostninger er trukket fra indtægterne. Avance er et mål for, hvor lønsom en virksomhed er, og den kan bruges til at måle virksomhedens succes.

Dog kan produktions- og udviklingsomkostningerne være meget høje for skabelse og markedsføring af digitale produkter – Hvorfor det anbefales, at din forretning har en vis størrelse, før du begiver dig ud i dette.

Samtidig kræver det en god forståelse af digital marketing for at markedsføre og sælge digitale produkter med succes. Så her skal du enten være klar på at selv at stå for meget af det selv, have en partner, der kan, eller helt simpelt betale dig fra det.

Tjen penge på en blog

Passive indtægter

Er du til personlig og økonomisk frihed, så er passiv indkomst lige dig. Her kan du læne dig tilbage, når arbejdet er lavet, og se dit indhold arbejde for dig.

  1. Bannerannoncer: Du kan sælge annonceplads på din blog til virksomheder eller enkeltpersoner, der ønsker at nå dit publikum.
  2. Affiliate: Hvis du anmelder produkter eller fremhæver produkter i dine blogindlæg, kan du tilmelde dig affiliate-programmer og tjene en kommission for hvert køb foretaget via dit link.

Det er vigtigt at sige, at det kan tage rigtig lang tid at tjene gode penge på en blog. Det kræver, at du har opbygget et publikum og etableret en stærk online tilstedeværelse, før du for alvor kan leve af din blog.

Til at begynde med er det en god idé at fokusere på at skabe indhold af høj kvalitet og opbygge en loyal tilhængerskare, før du forsøger at tjene penge på din blog.

Til gengæld vil du, når du har opbygget en stor følgerskare, kunne skabe en rigtig fornuftig indtægt og en forretning, som hverken er bundet af din tid, eller hvor du befinder dig i verden.

Hvordan Bloggerspace kan hjælpe dig med at tjene penge på din blog

I Bloggerspace hjælper vi hver dag bloggere med at tjene mere på deres blogs. Har du selv gode ideer eller mangler du sparring til, hvordan du kan tjene mere på din blog, så står vi klar til at hjælpe dig videre.


Dette indlæg er fjerde del af en serie på 5 blogindlæg hvor du kan lære mere om hvordan du kommer i gang som blogger:
  1. Hvad er en blog? – Alt du skal vide om blogs
  2. Hvordan vælger man en niche til sin blog?
  3. Lav en blog – Sådan kommer du nemt i gang
  4. 14 måder at tjene penge på en blog – (Du er på dette indlæg)
  5. 10 måder at tjene penge på en madblog

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *