301-redirects på din blog – Hvorfor du ikke må glemme dem!

“404 siden blev ikke fundet”, den vil vi gerne undgå!

Når du for eksempel laver On-page SEO på din blog, så er det super vigtigt, at du laver 301-redirects! Disse bruges, når du ændrer korttitlen, hvilket medfører en ændring i URL. 301-redirects fortæller Google eller andre besøgende, at indholdet på den gamle URL nu ligger et nyt sted, og viser derefter vej til den nye URL.

Rent teknisk fungerer en 301-redirect ved, at en bruger går ind på den gamle URL https://bloggerspace.dk/gammel-url og derefter automatisk ryger videre til den nye URL https://bloggerspace.dk/ny-url, helt uden forsinkelse. En korrekt udført 301-redirect er med andre ord usynlig for den almene dansker.

Fordi 301-redirects giver Google og andre søgemaskiner besked på, at indholdet på din side er flyttet til et nyt sted, bliver alt den værdi i form af linkbuilding og høj rangering, der var bygget op på den gamle URL, også flyttes over til den nye, og du taber derved intet af dit hårde arbejde.

Sådan laver du 301-redirects

Til at lave redirects kan du bruge et gratis plugin, der hedder “Redirection”, det er simpelt og kan det nødvendige.

301 redirects blog1 - Bloggerspace

Sådan ser det ud, når du finder det under Værktøjer>Redirection.

Trykker du på tandhjulet, får du udvidede indstillinger, som ser sådan her ud.

301 redirects blog2 - Bloggerspace

Indstillingerne er som standart sat til at redirecte efter 301, så det eneste, du skal udfylde, er den gamle URL(Source URL) og den nye(Target URL).

Selve “https://bloggerspace.dk“-delen fjerner du bare, da vi linker internt i sitet.
Vores source URL hedder derfor /gammel-url/ og target URL hedder /ny-url/. Se ovenstående billede.

Når du har trykket “Add Redirect”, skulle det gerne se sådan her ud:

301 redirects blog3 - Bloggerspace

Og så er du faktisk færdig! – Simpelt, men meget vigtigt, hvis du har en blog, der allerede rangerer højt på Google!