Som madblogger er der mange måder at tjene penge på i 2023
Herunder får du 10 eksempler på måder, du kan tjene penge som madblogger. Brug det som inspiration til din egen forretning.
Influencermarketing
Influencermarketing skaber en god indtjening, hvis du har en stor følgerbase, da din aflønning afhænger af din rækkevidde på dine sociale medier eller blogindlæg.
- Sponsoreret indhold på sociale medier: Du kan arbejde med andre brands for at skabe sponsoreret indhold til dine sociale medier.
- Sponsorerede blogindlæg: Du kan arbejde med andre brands for at skabe sponsoreret indhold til din blog. Dette kan omfatte sponsorerede indlæg, sponsorerede opskrifter eller sponsorerede produktanmeldelser.
Indholdsproduktion
Gennem din erfaring med at skabe madrelateret content, kan du levere content til virksomheder indenfor fødevarebranchen. Dette kan ske i form af:
- Opskriftsudvikling: Dine mange års erfaring i at udvikle opskrifter til din egen blog, har givet dig særlige færdigheder og forståelse for målgruppens ønsker, som gør dig til en værdifuld samarbejdspartner hos de fleste fødevarevirksomheder, som ønsker at få udviklet opskrifter, der indeholder deres produkter.
- Foodstyling: Har du en stærk visuel æstetik og er dygtig til styling af mad, kan du tilbyde foodstyling til andre madbloggere eller madrelaterede virksomheder.
- Madfotografering: Hvis du er dygtig til madfotografering og har helt styr på et kamera, kan du tilbyde madfotografering til andre madbloggere eller madrelaterede virksomheder.
- Videoopskrifter: Er du ferm både foran og/eller bagved et videokamera, kan du bruge dine kompetencer indenfor videoproduktion til at producere videoindhold for andre madbloggere eller virksomheder.
Egne produkter
Når du har nok følgere og læsere, vil en oplagt mulighed være at lave dine egne produkter til målgruppen. Disse produkter vil naturligt relatere sig til madlavning/fødevare og kan fx være:
- Kogebøger: Hvis du har et stort og engageret publikum, kan du muligvis sælge din egen kogebog med dine opskrifter.
- Eget mærke af køkkenudstyr: Har du godt fat i målgruppen med en god del følgere, og kan nå ud til dem gennem dine medier, så har du i princippet en gratis markedsføringskanal, hvor du kan sælge fx køkkenudstyr eller lignende.
Du skal blot finde en leverandør eller producent og sikre, at produkterne er af god kvalitet. Derudover kan du enten lave en dropshipping aftale med leverandøren eller selv stå for lager og forsendelse. Alternativt kan du benytte dig af et lagerhotel, hvis du ønsker at slippe for det manuelle besvær med håndtering af pakker.
Passive indtægter
Er du til personlig og økonomisk frihed, hvor du kan arbejde, når og hvor du vil – fra et lækkert hotel sydpå, derhjemme, fra dit eget kontor eller noget helt fjerde? Så er passiv indtægt lige noget for dig!
Den passive indtægt kan komme fra:
- Bannerannoncer: Du kan sælge annonceplads på din blog til virksomheder eller enkeltpersoner, der ønsker at nå dit publikum.
- Affiliate: Hvis du anmelder produkter eller fremhæver produkter i dine blogindlæg, kan du tilmelde dig affiliate-programmer og tjene en kommission for hvert køb foretaget via dit link.
Med passive indtægter kan du læne dig tilbage, når opskrifterne er lavet, og se dine opskrifter arbejde for dig – alt sammen mens du nyder livet og friheden, der følger med.
Hvordan Bloggerspace kan hjælpe dig med at tjene endnu flere penge på din madblog
Udover de 10 ovennævnte eksempler på, hvordan du kan tjene penge på din madblog, har vi her i Bloggerspace en håndfuld andre måder, vi hjælper vores madbloggere med at tjene endnu mere på deres madblogs.
Er du interesseret I at høre, hvordan Bloggerspace kan hjælpe dig med at tjene flere penge på din madblog? Få en snak om dine muligheder her.
Dette indlæg er sidste del af en serie på 5 blogindlæg om, hvordan du kommer i gang som blogger:
- Hvad er en blog? – Alt du skal vide om blogs
- Hvordan vælger man en niche til sin blog?
- Lav en blog – Sådan kommer du nemt i gang
- 14 måder at tjene penge på en blog
- 10 måder at tjene penge på en madblog – (Du er på dette indlæg)